Tab og vind

Tab og vind

Jeg gik i gang med en livstilsændring i maj 2018 som gerne skulle ende ud med at jeg taber mig ned til min idealvægt og får et bedre velbefindende.

Jeg har gennem de sidste mange år lidt af 2 - 3 voldsomme migræneanfald hver eneste måned

Det er desværre en "sidegevinst" efter at have været syg med Stress.

 

Jeg startede med at gå en frisk tur på 4-5 km og cykle 6 km hver dag.

Sommeren har jo været fantastisk, så det har været nemt at komme afsted hver eneste dag.

 

En sød kollega introducerede mig til Suzy Wengels "Sensekost" og det passer mig rigtig godt da det er nemt, overskueligt og ikke så mange forbud

 

Jeg holder mig langt væk fra sukker, kage, slik, chips osv og  jeg har kun haft 3 seriøse migræneanfald de sidste 4 mdr.

Suzy wengel har skrevet flere bøger om Sensekost og har en fantastisk hjemmeside www.sensekost.dk og en facebookside fyldt med gode råd, støtte og lækre opskrifter

Jeg kan kun anbefale at du går ind og kigger begge steder

 

Nu er vi i starten af oktober måned. Både tempoet og gåturene er udvidet kraftigt, kosten er Sense, jeg har tabt 10 kg, 14 cm i taljen, 4 cm om hvert lår og har det fysisk og psykisk meget bedre. Nu kan jeg endelig passe alle mine gamle bukser igen....weeee ;-)

Jeg går en tur på omkring 10 km med en gennemsnitshastighed på 6 km i timen HVER dag ( også i regnvejr) og er ved at være klar til at kunne løbe også

 

13 Okt

Jeg har downloadet appen 5K run og har netop i dag d. 13/10 været ude på min første løbetur, godt guidet af appen som har et fint begynder opstartsprogram som jeg følger.

Det gik rigtig godt her den første gang og jeg klarede hele turen uden de store problemer.

 

15 Okt

12,5 km gåtur i 20 grader og det flotteste solskin. Hvor er det fantastisk og så i oktober måned.

Et par timer senere fuldførte jeg min anden løbetur med appen og det gik også fint. Jeg har luft nok i lungerne, pulsen er ok og jeg føler mig ikke træt, men mit venstre skinneben bliver lidt ømt, så jeg passer på ikke at løbe for hurtigt. Jeg har netop bestilt et par kompressionsstrømper som jeg håber kan støtte musklerne i benene så meget at jeg ikke får problemer med skinnebensbetændelse. Vi får se om det hjælper. 

 

17 Okt

Tredie løbetur med 5K og kompressionsstrømperne på.  De virker efter hensigten og turen gik fantastisk fint. Ingen ømhed i skinneben overhovedet. Jeg er fristet til at løbe en tur mere, men nu er det mørkt derude, så jeg bliver hjemme,

 

 

Sindbjerglund.dk © Copyright. All Rights Reserved.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend